ØBRO 40 års Lokale-jubilæumsturnering 2011

I foråret 1971 købte Skakforeningen ØBRO kælderlokalerne på adressen Rosenvængets Allé 31, Østerbro. De gæve arbejdere – ja, for ØBRO var en arbejderskakklub – brugte sommeren på at sætte lokalerne i stand, således at de stod flotte og klar til sæsonstarten i sensommeren samme år.

For at fejre dette jubilæum afholder ØBRO i weekenden 27.-29. maj en 5-runders koordineret turnering, som ELO-rates iht. reglerne for dette.

Spilletidspunkt: 1. runde fredag den 27. maj kl. 19-23, 2.-3. runde lørdag den 28. maj kl. 11-15 og 16-20, 4.-5. runde søndag den 29. maj kl. 11-15 og 16-20. Fremmøde senest 30 min. efter rundestart.

Betænkningstid: 2 timer pr. spiller til hele partiet.

Indskud: 150 kr. Hele indskuddet (minus EMT-afgift) går til præmier.
Turneringsform: Inddeling i grupper efter rating. 6-mands alle-mod-alle-grupper eller evt. monrad-grupper, hvis det skønnes mest rimeligt.

Tilmelding: Online via KSU’s hjemmeside – eller pr. e-mail til Søren Møller Hansen formand@oebroskak.dk med angivelse af navn, klub, fødselsdato, ratingtal og telefon/e-mail-adresse. Du kan også tilmelde dig online her. Tilmeldingsfrist: Mandag den 23. maj.

Jubilæumsreception: Lørdag den 28. maj kl. 15 holder vi en jubilæumsreception, hvor klubben er vært ved en lille forfriskning.

Jubilæums-lynturnering: Kl. 20.30 lørdag aften spiller vi 7-runders lynturnering – indskud 40 kr. – hele indskuddet går til præmier. Tilmelding senest kl. 20.15 samme aften.

Bidrag til ØBRO’s lokalefond kan indsættes på klubbens konto: Reg.nr. 1551 – kontonr.: 1095242. (Skriv ”Lokalefond” i tekstfeltet) Ethvert beløb – stort som småt – modtages med stor tak og bidrager til at vi kan vedligeholde de lokaler, som vi holder så meget af!

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.