Jeg faldt over en artikel “Saleri down the Rabbit-Hole” på Chessvibes som er skrevet af Arne Moll. Indholdet i artiklen fik mig alligevel til at tænke over nogle af hans synspunkter omkring skakteori og følelsen af at spille sin egne idéer og uden om de gængse og anerkendte teorivarianter. Er skakken ved at blive svær at spille som amatørspiller, når alle bruger computeren og analyser med skakprogrammer så som Rybka, Shredder, Fritz m.m.
Jeg spillede i søndags mod IM Erling Mortensen (Helsingør) i holdturneringen, som havde set at jeg spillede den “Hyper-Accelerated Dragon” med 1.e4 c5 2.Sf3 g6 3.d4 cxd4 4.Dxd4 Sf6 og valgte så 5.Da4!?.
Min teoribog havde følgende fortsættelser 5.e5 som er hovedvarianten eller 5.Lb5 5.Sc3. Nogle af varianterne kunne via trækomstilling havne i samme stillingstype. Han sagde at Fritz havde foreslået 5.Da4!? og han havde kigget lidt på det. Da det samtidig er en af de mindre spillede varianter, så kunne jeg egentlig ikke huske det. Det gjorde samtidig at jeg brugte megen tid og fik en noget presset stilling, hvilket resulteret i dårligt spil i tidnøden og derfefter en tabt stilling.
I lynskak og især bullet (1. min. hver) bliver der spillet ekstrem mærkelige varianter, da det egentlig bare gælder om at trække hurtigt og få modstanderen til at bruge sin tid og derved vinde. Arne Moll er inde på at vi spiller mærkelige varianter for at trække vores bedre modstander ned i kaninhullet, i stedet for at trække kaniner op af hatten!? Han taler endda om træk så som 1…a5 eller 1…h5 og man kan forstille sig 1.a4 og 1.h4. Hvem husker ikke GM Bent Larsens turnering “Magistral Internacional Ruibal” 2008, hvor han spillede meget utraditionelt og var det fordi han havde behov for forny sig selv eller var det et tegn på et sammenbrud og måske var det begge dele?
Min egen holdning til utraditionelle åbninger er det spændende i at finde nye varianter og få sin modstander ud på glatis. Det kunne tænkes at nogle af de idéer som bliver afprøvet i lynskak også senere bliver spillet i almindelige turneringspartier. Hvem husker ikke GM Hikaru Nakamura som spillede 1.e4 e5 2.Dh5!? i Sigeman & Co 2005 i et ordinært parti.
Nakamura er ikke bange for at prøve nye idéer og varianter i hans partier.
GM Alexander Morozevich er en person der eksperimenterer meget i åbningen. Han er bl.a. kendt for sine varianter i “Chigorin Defence”(1.d4 d5 2.c4 Sf6).
I hans bog “The Chigorin Defence According to Morozevich” viser han sine idéer om åbningen.
Der kan også nævnes GM Tiger Hillarp Persson, som der i sin bog “Tiger´s Modern” fortæller om sin idéer og varianter, som han har haft stor succes med, ihvertfald før bogen blev publiceret. Stillinger der opstår efter 1.e4 g6 2.d4 Lg7 3.Sc3 d6 4.f4 a6.
Efter bogen kom på markedet er der selvfølgelig fundet forbedringer og flere kritiske varianter, hvilket har gjort, at Tiger ikke spiller åbningen så meget mere, men alligevel tager den i brug en gang i mellem.
Jeg har gennemgået nogle af skaktoppens stærke spillere, men hvad med amatørskakken. Der bliver spillet meget utradionelt og også med rigtige mange gambitter. Det er også i mit foredrag på mandag d. 30/11-2009 at jeg fortæller om åbningen “Baltic Defence” (1.d4 d5 2.c4 Lf5), som også går for at være mindre god for sort.
Det spændende for mig her er at finde varianter der ikke spillet så tit og samtidig giver det en tilfredsstillelse i at være fornyende.
IM Mark Dvoretsky der i sin bog “Opening Preparation” ikke virker synlig interesseret i åbninger vælger f.eks. at nævne “King´s Indian Attack” som åbning, hvor hvids opstilling stort set er den samme uanset hvad sort spiller. Det er faktisk som at spille “King´s Indian Defence” i forhånden.
Her er der tale om stille sine brikker op og hurtigt komme ud af åbningen og ind i midtspillet og derved spille skak og der findes et hav af mulige opstillinger, hvorpå at en spiller kan gøre dette.
For mange er det blevet en idé og regel om at spille sine sorte åbninger med hvid for derved at have et mértræk og det er også rigtigt til en vis grad. Den spiller der har sort kan så i tilfælde af f.eks. “King´s Indian Attack”, hvor hvid har et træk mere i forhold til “King´s Indian Defence” (1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 d6 4.e4 Lg7).
Sort er nu klar til at spille 0-0 efterfulgt af e5. Jeg kan huske en samtale jeg havde med Tiger Hillarp persson, da jeg spillede i Brønshøj Skakforening, hvor han sagde at det ekstra træk som hvid får i forhold til åbningen med sort ikke giver en fordel. Stillingen skal bare spilles på en anden måde for ikke give hvid det han gerne vil have.
Hvis vi bare spiller partier andre har spillet for at vinde endnu et parti skak, hvordan skal vi så få stillet vores nysgerrighed for åbningsspillet? Vi alle har brug for at forny os både med spillestil, men så sandelig også med vores åbningsvalg. Hvis vi gang på gang spiller de samme åbninger begynder vi, at forstå stillingstyperne og spiller mere på rutinen end egentlig partiet, indtil vores teoriforståelse hører op. Derfor byder jeg velkommen til de utraditionelle åbninger og håber at det vil fortsætte og tror også at skakcomputerne vil få en del af æren for at udvikle teorien også allerede tidligt i åbningen. Af andre kendte skakspillere som har kastet deres interesse over anderledes åbningsvalg kan i denne sammenhæng f.eks. nævnes; Michael Basman, GM Joel Benjamin, IM Tim Harding, GM GM Johnny Hector, GM Tony Miles, IM Gerard Welling, GM Duncan Suttles m.fl.
Det er endda muligt at trække folk ned i kaninhullet, for derefter at trække kaniner op af hatten, da det at befinde sig i nye territorier giver ny indsigt og skaber nye idéer!