Corus Chess 2010 – Runde 8

logoklein

Dagens 8. runde af Corus Chess 2010 bød igen på god kampskak. Der blev debatteret en hel del på vores chatroll, omkring partiet GM Alexei Shirov imod GM Magnus Carlsen, som blev en skarp sveshnikov, hvor Carlsen ofrede 3 bønder og spillede en nyhed i træk 22…Lc3N. Carlsen fik godt tryk for sit ofrede materiale, men begge parter tog senere remis ved trækgentagelse, i en uklar stilling. GM Vladimir Kramnik vandt over GM Hikaru Nakamura, som fejlede slemt med 23…Le6?, derefter var det nemt for Kramnik. Partiet imellem GM Sergey Karjakin og GM Nigel Short udviklede sig også til et taktisk parti, hvor Short havde brugt mest tid, hvilket blev skæbnesvangert for ham. Han så ikke 35…T1e2!? som vi kiggede på, hvilket tvinger hvid til at gå efter en remis ved evigskak. Short spillede senere 40…Sf6? og så var det hele bare slut. GM Peter Leko vandt over en GM Jan Smeets, som ikke rigtig virkede tilstedeværende i dag. Han mistede sin a+b bonde og gik senere inden træk 40, i en selvmat. I gruppe B imponere den unge GM Anish Giri der vandt usandsynligt nemt over GM David Howell og jeg kan ikke se hvem der skal stoppe dette unge hollandske talent. GM Emil Sutovsky ofrede sin dame tidligt i et meget spændende parti imod GM Arkadij Naiditsch, som endte med en remis. I gruppe C skiftede IM Nils Grandelius gear, idet han normalt spiller 1.c4, men i dag spillede han 1.e4 og det udviklede sig til en skarp sicilianer. Grandelius ofrede en officer på e6 og fik 3 bønder for den samt et stort pres, hvilket resulterede i en gevinst til Nils. Der er stadig spænding i gruppe C, efter GM Ray Robson tabte i går, men han bevarer stadig føringen i gruppen.

Stilling i gruppe A
Stilling i gruppe B
Stilling i gruppe C

Game viewer by ChessTempo

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.