Curacao Chess Festival 2010 er færdigspillet

Efter vores 2 x Søren har færdigspillet turneringen i Curacao, har de begge vundet præmie. Formanden, Søren Møller har følgende fortælling af turneringen og lover at der kommer et større indlæg. Derudover holder de 2 x Søren et foredrag om turneringen – mandag den 13. september: Foredrag ved Søren Bech Hansen og undertegnede – om vores rejse og turnering på Curacao.

Præmieoverrækkelse
Præmieoverrækkelse

Søren Bech og jeg havde begge en fin afslutning på Curacao Chess Festival.

FM Søren Bech Hansen modtager præmie
FM Søren Bech Hansen modtager præmie

Søren Bech endte på en flot delt 2.-3. plads med 7p. af 9, efter bl.a. at have spillet remis mod både GM Joel Benjamin (USA) og IM Robert Ris (NED). Da Søren havde den bedste korrektion fik han 2. præmie-pokalen! GM Joel Benjamin vandt turneringen med 8½p. af 9, idet han kun afgav det ene halve point til Søren i 4. runde.

Søren Møller Hansen modtager præmie
Søren Møller Hansen modtgaer præmie

Efter en hård start med nederlag i de to første runder mod markant bedre spillere – fx GM Benjamin i 1. runde – fik jeg mig spillet op og sluttede med i alt 5p. af 9. Det rakte til en delt 8.-10. plads i feltet på 25 deltagere – en 9. plads, hvis man tager højde for korrektionen. Jeg var seedet som nr. 14 – så en pæn placering. Det gav både en hovedpræmie og en ratingpræmie.

Skærmbillede 2010-08-14 kl. 11.39.08

En længere artikel om rejsen og turneringen er på vej…

Formanden