Fra Teplice til Horsens – et interaktivt foredrag om sommerskak!

Mandag d. 12. august kl 19.30 holder Sixten Thestrup og Thomas Schou-Moldt et interaktivt foredrag om sommerens turneringer i Teplice (Tjekkiet), Horsens (Jylland), og for Thomas’ vedkommende også en tur til Politiken Cup i Helsingør.

Sixten i det fineste selskab med Verdensmeren
Sixten i fint selskab med Verdensmesteren!

For de heldige som får plads (der er gratis adgang) bliver det en rejse gennem tragedier, lucky punches,  svære tårnslutspil, væltede elefanter og klippede kaniner. Det kan ikke afvises at der falder en enkelt rejse-anekdote eller to, men det primære fokus vil være på skak, spændende partier, interessante stillinger – og så naturligvis opgaver! For helt i tidens ånd, så bliver det et foredrag som inddrager tilhørerne gennem skaklige udfordringer, som fx opgaver og hvem kan finde det dårligste træk!

Arrangementet varer ca 2 timer, hvorefter der bliver arrangeret en lynturnering i bedste ØBRO ånd!

Vel mødt i byens hyggeligste skaklokaler, Rosenvængets Allé 31, kld, 2100 København Ø

Teplice Til Horsens – opgaver