Af Henrik Porte
Første udebane kamp dette år var mod Helsingør. Vi tog derhen med toget og det er altid spændende om alle har taget hensyn til at DSB toget kører for tidligt (ifølge Søren). Men han kom stadig til tiden og vandt!
Men tidligere kom vi allerede i spidsen. Jesper havde et kort parti og vandt med en flot kombination. 0-1. Jesper Vej kommenterer sit parti:
Jeg mødte Claus Molin. I den interne forskræp havde Vils lagt voldsomt på pres flere af holdets spillere, så jeg følte at jeg måtte gå seriøst til værks. Jeg satsede på en forsigtig opstilling uden for mange taktiske forviklinger. Som så ofte her i livet, gik det ikke helt som jeg havde planlagt, det behøver dog på ingen måde at være negativt. Hele partiet følger her, det er ret kort :
1. e4, e5 2. Sf3, Sc6 3. Lc4, Sf6 4. d3, Le7 5. o-o, o-o 6. Lg5, d6 7. Sbd2, Sa5 8. c3, Sh5??
Her skal sort bare spille Sxc4, og min målsætning kan måske blive opfyldt. Efter teksttrækket er der en kombination.
9. Sxe5!
Nu bliver det så alligevel vildt, men hvid er ovenpå efter f.eks. : 9. – Sxc4, 10. Sexc4, Lxg5 11. Dxh5, b5 12. Se3 og hvid har en bonde.
9. – , Lxg5 10. Sxf7! , Txf7 11. Lxf7+, Kxf7 12. Dxh5+,Kg8 13. f4,
Sort ender med at være bagud med en kvalitet, et par bønder og udvikling, og valgte derfor at opgive.
Thomas med den sorte brækker, fik en modstander der spiller åbningen meget roligt og med bønderne på c3, d4 og e3. Thomas havde en godt aktiv svar på dette og fik en god stilling. Til sidst prøvede hans modstander et desperat offer, men det hjalp ikke. 0-2.
Sixten var desværre nødt til at opgive et halvt punkt efter at have vundet 10 kampe i træk for 1. holdet. Efter at have stået i underkanten hele partiet er remis ikke så dårligt. ½-2½.
Alexei med hvid fik en Sveshnikov og det gik galt på et tidspunkt. 1½-2½
Carsten med hvid spillede Engelsk og spillede det roligt og fik ført stillingen til en klar gevinst. 1½-3½
Næste det var færdig var Søren. Han spiller med sort hans foretrukne hollænder og vandt på tid i en vundet stilling. 1½-4½
Jeg (Henrik) spillede med sort slavisk og fik en rigtigt god stilling, men kunne ikke oversætte det til en gevinst. Jeg prøvede forgæves at vinder slutspillet; springer plus to bønner mod tårn. 2-5
Nikolai på første bræt havde klart den stærkeste modstander og måtte til sidst kapitulere efter hård kamp. 3-5
Vi kunne tage hjem med 5 point og et fint resultat. Frem vandt med 5½ point så vi fører stadigvæk gruppen med et halvt point.