Her er lidt sommertræning – Fiskerkutteren

Af Christian S. Christensen

page9_2

Fiskerkutteren

En træskometode til at spille slutspillet konge, løber og springer mod konge.

Indledning

Som begynder skal man lære alle de grundlæggende matter. Det giver selvtillid, skakforståelse og træning i at koordinere brikkerne. Det er sundt, sjovt, lærerigt og det skal man bare kunne.
Det går let nok med konge og dronning, konge og tårn og konge og to løbere mod konge, for der findes en helt bevidstløs træskometode som man kan lære sig og så kører det bare. Men da jeg var begynder tilbage i firserne, og nåede til slutspillet med konge, løber og springer mod konge, ledte jeg forgæves i mine begynderbøger efter en træskometode til dette slutspil. Jeg kunne kun finde følgende stilling:

picture-19

Sort i trækket.

Om denne stilling stod der:

’Man kan kun sætte mat i det hjørne som har løberens farve. Sorts konge er følgelig flygtet ned i det modsatte hjørne. Han jages over i det rigtige hjørne således:

1…Ke8 2.Se5,Kf8 3.Sd7+,Ke8 4.Ke6,Kd8 5.Kd6,Ke8 6.Lg6+,Kd8 7.Lf7,Kc8 8.Sc5,Kd8 9.Sb7+,Kc8 10.Kc6,Kb8 11.Kb6,Kc8 12.Le6+,Kb8 13.Ld7,Ka8 14.Sc5,Kb8 15.Sa6+,Ka8 16.Lc6#

Læg mærke til at samme arrangement af officererne gentages tre gange. Lad os derfor kalde denne metode for maskinen. Den kører bare derudaf, to linier af gangen, og sætter mat helt automatisk.
Læg også mærke til det afsluttende matnet, som er på plads efter 13.Ld7. Sorts konge er fanget i hjørnet, og hvid bruger kun kongen og løberen til at holde nettet lukket med. Springeren er derfor fri og kan uforstyrret svinge rundt og sætte mat.

Sort kan imidlertid forsøge at kaste grus i maskineriet. Lad os se:

1…Ke8 2.Se5,Kd8! 3.Ke6,Kc7 4.Sd7,Kb7

Hov! Maskinen ser ud til at være gået i stykker! Heldigvis er mekanikeren tilkaldt…

5.Ld3!,Kc6 6.Lc4,Kc7 7.Ld5,Kd8 8.Kd6,Ke8 9.Le6,Kd8 10.Lf7,Kc8 11.Sc5,Kb8 12.Kc6,Ka7 13.Sb7,Kb8 14.Kb6,Kc8 15.Le6+,Kb8 16.Ld7,Ka8 17.Sc5,Kb8 18.Sa6+,Ka8 19.Lc6#

Bogen sluttede:

’Nu kender du tricket til at reparere maskinen, så nu kan du sætte mat med løber og springer!’

Men det kunne jeg ikke. Jo, fra grundstillingen kunne jeg godt, det er hurtigt lært, men jeg kunne ikke fremtvinge grundstillingen! Jo, hvis bare min modstander var så venlig at stille sig hen på f8 og blive stående der til jeg havde fået bygget maskinen, så var det ikke noget problem. Jeg havde dog en skummel mistanke om, at så venlige modstandere nok var ret sjældne. ’Er det det hele?’, tænkte jeg, og bladrede i bogen. ’Er der ikke nogle anvisninger til hvordan man skal få bygget maskinen?’ Nej. Ikke én! Der stod bare: ’Grundstillingen opnår man let.’ Ja, god morgen! Hvis man er stormester gør man sikkert, men så læser man nok ikke en begynderbog.
Jeg tænkte: ’Nå, det er også lige meget. Jeg kommer aldrig ud i det slutspil alligevel.’
Siden har jeg mødt rigtig mange skakspillere som har haft nøjagtig samme oplevelse, og har tænkt nøjagtig lige sådan – og mange af dem har derfor aldrig fået lært det ordentligt.
Denne artikel er til dem. Men den er også til nutidens begyndere, som gerne vil lære dette klassiske slutspil. Jeg har prøvet at skrive den artikel, jeg selv gerne ville have læst dengang: Én der forklarer en simpel træskometode til at sætte mat, som man kan sætte sig ned og lære, og som uden videre virker fra enhver stilling.
God fornøjelse!

Indføring i slutspillet konge, springer og løber mod konge.

Jeg har ikke kunnet finde en god beskrivelse af dette slutspil nogen steder, og det har derfor været nødvendigt for mig at finde min egen metode og sætte nogle ord på den. Det har haft den ulempe at det har taget noget tid, men til gengæld har jeg hygget mig en del med analyserne.

Metoden jeg har fundet på er en blanding og videreudvikling af flere allerede kendte men utilstrækkelige metoder, herunder især ’Firetrinsmetoden’ og ’Delétangs metode’. Metoden tager lidt tid at forklare, men når først man har lært den, er den let at bruge. Jeg ville gerne forklare den endnu bedre, men pladshensyn tvinger mig til at forudsætte visse ting.

Jeg har kaldt metoden for:

Fiskerkutteren

Når kutteren tager ud, består turen af fire trin:

1. Sejl ud midt på havet.
2. Vælg et net, og kast det ud.
3. Træk nettet sammen.
4. Hiv det op.

Kutteren har tre net:

1. Averbakhs net.
2. Delétangs net.
3. Maskinmesterens net.

Og fiskeren har følgende fodbeklædning, når han trækker nettet sammen:

1. Delétangs træsko.

I rollerne:

Fiskeren: Hvids konge.
Fisken: Sorts konge.
Garnet: Hvids løber og springer.

Det er det hele. Når jeg har forklaret hvad alting betyder, og du har øvet dig lidt, kan du sætte mat med konge, løber og springer mod konge. Det tør jeg godt garantere.

Lad mig forklare begreberne i omvendt rækkefølge.

Delétangs træsko.

En kutter på havet og en fisker i træsko? Det lyder mere mystisk end det er!
Jeg efterlyste en træskometode. Franskmanden Delétang udgav i 1923 en artikel i hvilken han gjorde rede for en træskometode til at trænge sorts konge (fisken) tilbage med. Den bruger vi. Lad os kalde den ’Delétangs træsko’. Først får du en forklaring, derefter nogle eksempler.

Helt overordnet set, er metoden den samme som man bruger når man sætter mat med andre brikker. Når man sætter mat med to tårne stilles de på to nabolinier, og fisken skubbes tilbage, linie for linie, til den når randen, hvor den sættes mat. Teknikken med to løbere er den samme, blot med diagonaler, og fisken skubbes derfor ikke ud på randen men ned i hjørnet. Hvis du er begynder og aldrig har spillet disse to slutspil før, skal du gøre det inden du læser videre.
Delétangs træsko er nøjagtig samme teknik som med de to løbere. Med din egen konges (fiskerens) hjælp trænges fisken tilbage, diagonal for diagonal, til den når hjørnet. Den eneste forskel er, at det kræver lidt mere udførlige anvisninger at koordinere fiskeren og garnet (officererne), og lidt mere træning. Når først du har lært teknikken er det ikke spor svært. Den grundlæggende idé i koordinationen er, at fiskeren presser fra den ene side og garnet fra den anden, lige som i virkeligheden. Det tvinger fisken længere ind i nettet, hvorefter det kan trækkes sammen. Denne metode gentages til du til sidst kan hive fisken i land.

Lad mig illustrere fremgangsmåden konkret. Det vil jeg gøre ved at gennemgå det første af de tre net, du skal lære.

Averbakhs net.

picture-23

Grunden til at fiskeren mangler i diagrammet, er at det er ligegyldigt, hvor han står. Garnet klarer helt sig selv og holder fisken fanget i et net, der består af felterne a7,a8,b7,b8,a6 og a5. Jeg har fundet stillingen i Averbakhs ’Lehrbuch’, så vi kalder den for ’Averbakhs net’.
For at hive nettet op (sætte mat!), skal vi imidlertid bruge fiskeren. Lad os sætte ham på h1.

1.Kg2,Ka7 2.Kf3,Ka6 3.Ke4,Ka5 4.Kd4,Ka6 5.Kc4,Ka5 6.Kb3

Første lektion i Delétangs træskometode. Når fiskeren har sit net på plads, som hér, kan han rigtig vise sin styrke. På grund af garnet kan fisken ikke svømme sidelæns, så han må bakke når fiskeren kommer. Vi ser det:

6…Ka6 7.Kb4,Kb7 8.Kb5, Ka7.

Fiskeren er trængt to rækker frem. Hvis han havde spillet 8…Kb8 kunne fiskeren være trængt endnu længere frem med 9.Kb6, men hvad nu? Nu kan fisken svømme sidelæns, så hvis vi fortsætter 9.Ka5,Kb7 10.Kb5,Ka7 kommer vi ingen vegne.
Anden lektion i Delétangs træskometode. Fisken skal skubbes ned i hjørnet, diagonal for diagonal. Vi skal derfor først have ham skubbet ind i den lille trekant bag diagonalen a6-c8, og derefter skal vi trække nettet sammen ved at spille løberen fra a4-e8-diagonalen og ind på a6-c8-diagonalen. Er han inde i den lille trekant? Ja! Kan vi spille løberen ind på a6-c8-diagonalen? Ja! Svømmer han ud af nettet hvis vi gør det? Nej! – det forhindres af springeren.

9.Lc8!

Dette træk er højdepunktet i Delétangs træskometode. Løberen suser ind og lukker kongen inde i en endnu mindre trekant end før. Lad os kalde det ’træskotrækket’. Læg også mærke til at sort måtte vælge imellem at tillade fiskerens fremmarch med 8…Kb8 eller at tillade træskotrækket med 8…Ka7. Det er denne knibtangsmanøvre med fiskeren og løberen der er kernen i Delétangs træskometode. Fiskeren fra den ene side, garnet fra den anden.

9…Kb8 10.La6,Ka7

Her ser vi springerens rolle. Hvis ikke det var for den, kunne sort være svømmet ud af nettet med 10…Kc7. Som hovedregel er dens job bare at stå stille og forhindre at der bliver huller i nettet mens fiskeren og løberen manøvrerer. Nu er det job imidlertid gjort. I næste træk trænger fiskeren frem til b6 og lukker nettet sammen med løberen alene. Det betyder at springeren nu er fri til at svinge rundt og trække fangsten i land.

11.Sb4,Kb8 12.Kb6,Ka8 13.Lb7+ (pas på! 13.Sc6?? er pat!),Kb8 14.Sc6#

Lad os opsummere: Vi stiftede bekendtskab med Averbakhs net, og fik et eksempel på trin 3 og 4: træk nettet sammen og hiv det op. Det gjorde vi iført Delétangs træsko – vi så træskotrækket 9.Lc8, men vi så også den knibtangsmanøvre der gennemtvinger det. Fiskeren truer på den ene fløj og træskotrækket truer på den anden, og fisken kan ikke dække begge dele. Det er kernen i Delétangs træsko. Vi fik også et andet matbillede at se end det vi så i indledningen.

Lad os kigge på det næste net du skal lære.

Delétangs net.

picture-34

Hvid i trækket.

Hvids løber og springer står på samme måde som før, blot to rækker forskudt. Det ligner en forstørret udgave af Averbakhs net. Delétang viser hvordan man systematisk forvandler denne stilling til Averbakhs net. Lad os derfor kalde stillingen ’Delétangs net’.

Om denne stilling skriver Bent Larsen i sin ’Lærebog i Skak’ udgivet på samlerens forlag i 1965: Vi ser, at den sorte konge ikke kan komme over på den anden side af diagonalen a2-g8, fordi springeren tager felterne d4,d6 og e7, medens den hvide konge klarer resten.’ Det er netop derfor denne stilling er et ’net’. Læg i øvrigt mærke til at det ikke er vigtigt om fisken er på randen eller ej. Om han står på for eksempel c6,b4 eller a8 gør ingen forskel. Han er fanget i nettet, og kan ikke komme ud.
Stillingen giver os anledning til tredje lektion i Delétangs træsko: I denne stilling lukker garnet ikke nettet alene. Det lukker kun den ene flanke – her adgangen til h8. Fiskeren må derfor hjælpe til og selv lukke den anden – her adgangen til a1.
Hvad er træskotrækket her? Rigtigt, Lf7-e8. Kan vi spille det med det samme? Lad os se: 1.Le8?,Kc4 2.Kc2,Kd5 og der er hul i nettet og fisken slipper ud.
Det gik ikke. Vi skal have kontrol med de hvide felter som løberen forlader inden vi spiller trækket. Det er nøjagtig som i slutspillet med konge og to løbere, og også her skal fiskeren sørge for det. En ordentlig fisker holder altid styr på sine net! Vi må altså forberede trækket lidt. Fiskeren skal frem først.
Larsen angiver Delétangs trækfølge, og jeg kommenterer:

1.Lb3!

Fjerde lektion i Delétangs træsko.. Træskotrækket truer ikke og fisken kan svømme sidelæns, så hér virker knibtangsmanøvren ikke. Heldigvis har fiskeren og løberen flere tricks i ærmet. Med dette snedige ryk i garnet tvinges fisken baglæns.

1…Kc5 2.Ka3!,Kb5 3.Lf7!

Femte lektion. Med det snedige 2.Ka3 forberedte vi knibtangsmanøvren, og nu virker den! Enten spiller han 3…Ka5 og tillader træskotrækket eller også må han spille 3…Kc5 og tillade fiskeren at komme længere frem. Vi ser her igen hvordan fiskeren presser fra den ene side og garnet fra den anden. Pointen med det mystiske 2.Ka3 er at hvis fiskeren nu stod på c3 i stedet for på a3 kunne sort nu spille 3…Kc5 og parere begge trusler.

3…Kc5 4.Ka4,Kb6 5.Kb4,Kc6 6.Kc4,Kd7 7.Kc5,Kd8 8.Kd6

Sjette lektion. Presset fra begge fløje har ført til at fisken er svømmet længere ind i nettet. Den kan nu ikke komme længere ind, og må tillade træskotrækket.

8…Kc8 9.Le8!

’Det første mål er nået. Nu går grænsen langs diagonalen e8-a4.’, skriver Larsen.
Syvende lektion. Hvad nu med springeren? Dens rolle var at lukke huller i nettet mens fiskeren og løberen spillede træskotrækket. Træskotrækket er nu spillet. Hvad så? Jo – næste skridt i planen er at spille det næste træskotræk Ld7-c8. Det så vi under Averbakhs net. Det skal springeren hjælpe med. For at næste træskotræk kan realiseres, skal springeren dække de sorte felter der ligger mellem løberens nuværende diagonal (a4-e8) og den vi vil have den hen på (a6-c8). Det er felterne c7 og b6. Springeren skal med andre ord til d5. Denne manøvre tager imidlertid to træk, og fisken skulle helst ikke svømme ud af nettet imens, så vi skal lige sikre det grundigt først.

9…Kb7 10.Kc5,Kc7 11.Lb5,Kd8 12.Kd6,Kc8

Nu er vi klar. Fisken er skubbet tilbage og løberen er ikke i fare.

13.Se7+,Kb7 14.Sd5

Vupti! Larsen angiver naturligvis resten af gevinstføringen. Det behøver vi ikke, for stillingen er nu forvandlet til Averbakhs net. Den stilling ved du allerede, hvordan man vinder.

’Jamen’, indvender du måske – ’løberen står da på b5, ikke på d7 som den skal!’ Det betyder ikke noget. Det er stadig samme stilling, den er bare spejlvendt. Da der ikke er nogen bønder er det helt lige meget, hvordan stillingen vender! Hele stillingen kunne også være nede i h1-hjørnet. Den kunne også være i h8- eller a8-hjørnet hvis du havde en sortfeltet løber. Det gør ingen forskel. Det gælder i det hele taget for alt i denne artikel, at der kan spilles fuldstændig identisk i alle 8 spejlinger.

Lad os opsummere igen: Vi stiftede bekendtskab med Delétangs net, vi så endnu et eksempel på trin 3, og lærte en masse om hvordan man går i Delétangs træsko.

Hvad er årsagen til at jeg har draget Larsen ind i fremstillingen? Jo – det er at han kun viser Delétangs metode, intet andet. Om Delétangs net skriver han: ’En stilling af denne art kan man let opnå’.

Som i tilfældet med min begynderbog må jeg igen nedlægge protest. Det nærmer sig blasfemi, jeg ved det, men jeg bliver nødt til at sige: ’Det kan man altså ikke, Bent’. Stil for eksempel fisken ned på h8 i denne stilling, og man har ingen grund til at ville fremtvinge ’en stilling af denne art’ igen. Og hvis man absolut vil kræver det en del teknik og mindst 20 træk at gøre det. Man kan derfor ikke, som Larsen lægger op til, nøjes med at kende Delétangs net.
En metode skal kunne bruges fra enhver stilling, og det kan Larsens ikke.
Det er derfor, i parentes bemærket, et problem at generationer af skoleskakspillere har fulgt Larsens anbefaling, og kun lært Deletangs net. Mod en sådan spiller med en hvidfeltet løber skal man bare løbe hen på g7 eller b2, så vil han hurtigt blive mægtig frustreret. Der er 4 spejlinger af Delétangs net, og ingen af dem duer! Har han en sortfeltet, løber man til g2 eller b7.

Man har derfor også brug for følgende stilling:

Maskinmesterens net.

picture-43

Hvid trækker.

Læg mærke til at garnet ligger nøjagtig som i Averbakhs net, men fisken er sluppet ud på den anden side. Nettet er på vrangen, så at sige, og fiskeren har stillet sig på g3 for at lukke det til, så fisken ikke svømmer ud dér.
Alt det gør ingen som helst forskel for vores teknik. Vi bruger igen Delétangs træsko, forbereder Ld7-e8 og skubber ham ned i hjørnet.
Men der er da et problem, er der ikke? Vi ved fra indledningen, at man kun kan sætte mat i det hjørne som har løberens farve. Og når hvid trækker dette net sammen, så ender sort nede i det forkerte hjørne – det hvor han ikke kan sættes mat! Hvor snedigt er dét lige?
Det er faktisk mægtig snedigt. Målet med at skubbe ham derned er nemlig ikke at hive nettet op – ikke i første omgang, i hvert fald – men bare at få styr på fisken. Når vi så har det, er næste skridt at bygge ’maskinen’ – den maskine du stiftede bekendtskab med i indledningen! Så skal dén nok få halet det net ind! Hvis du sprang den over, er det nu tid til at gå tilbage og kigge på den. For dette net kan kun hives i land, hvis du mestrer maskinen. Deraf navnet ’Maskinmesterens net’.

Vi stikker straks fødderne i Delétangs træsko:

1.Lg4!(4. lektion),Kg6 2.Kh4,Kf7 3.Ld7,Kg6 4.Kg4,Kf7 5.Kg5,Kg7 (5…Kf8 6.Kf6(6.lektion),Kg8 7.Le8) 6.Le8(træskotrækket),Kf8 7.Lg6,Kg7

Ellers spiller vi 8.Kf6. Ottende og sidste lektion i Delétangs træsko. Nu er der styr på fisken. Efter sorts næste træk spiller vi Kf6, og han er lukket inde i ’maskinrummet’ – felterne f8,g8 og h8. Det er lykkedes at skabe den modstander som jeg kun kunne drømme om i 1986 – nemlig én som bare står stille på f8 og venter. Nu kan han nemlig ikke andet! Som i matnettet fra indledningen bruges kun fiskeren og løberen, så springeren er fri. Det betyder naturligvis at nu er det tid til at svinge den ned og på plads i maskinen. Den skal til f7, hvor den tager hjørnefeltet fra ham, så vi kan jo for eksempel starte med

8.Sf4 (8.Se7,Kf8 9.Kf6?? er pat, men 9.Sf5,Kg8 10.Kf6 er fint) 8…Kf8 9.Kf6,Kg8 10.Se6,Kh8 11.Sg5,Kg8 12.Sf7,Kf8 13.Lh7!

Ha! Så har vi den! Vi starter motoren og sejler for fuld kraft ned i det andet hjørne hvor nettet kan trækkes i land.
Ved hjælp af maskinmesterens net og Delétangs træsko har vi fået bygget en fin maskine. De to ting ville jeg godt have haft tilbage i 1986.

Jeg vil godt tilføje to ting til dette net. For det første kan du nogle gange få stillingen efter 12…Kf8 med sort i trækket. Det gør ikke noget. Efter 13…Kg8 14.Lf5,Kf8 15.Lh7 passer det igen og ligesådan efter 13…Ke8 14.Lf5,Kf8 15.Lh7. For det andet: Hvis fisken er fræk og svømmer ud på c6 når vi kører maskinen, så foretrækker jeg i dag at spille som følger: 13…Ke8 14.Se5,Kd8 15.Ke6,Kc7 16.Sd7,Kb7 17.Ld3,Kc6 18.Lc4,Kb7 19.Lb5,Kc8 20.Sb6+,Kc7 21.Sd5+ og stillingen er forvandlet til Averbakhs net. Det er både lettere, mere logisk og ét træk hurtigere. 18…Kc7 19.Lb5,Kb7 20.Kd6 fører også til Averbakhs net og hiver det ind i samme antal træk. 19…Kc7 20.Ke7,Kc8 (…Kb7 21.Kd8,Ka7 22.Kb6) 21.Sb6+ giver samme resultat ét træk hurtigere.

Lad os opsummere. Du har nu lært alle de net du skal bruge. Vi så her igen et eksempel på trin 3, men denne gang med en krølle på. Vi hev ikke nettet i land med det samme. I stedet lukkede vi fisken inde i maskinrummet. Derinde byggede vi maskinen og kørte fisken ned i det andet hjørne. Til sidst smed vi den i Averbakhs net og hev den i land.

Vi mangler nu kun at kigge på trin 1 og 2.

Trin 1. Sejl ud midt på havet.

Mange gange spises man her af med et par ord om centralisering. Jeg vil gerne foreslå en helt konkret stilling, nemlig følgende.

picture-65

Denne stilling er den mest centraliserede vi kan opnå, og derfor den mest fleksible. Ingen af brikkerne er mere end to felter fra deres nøglefelter. Paul Edgar fortæller mig at den hollandske ex-VM, Max Euwe, også anbefalede at starte matsætningen fra denne stilling. Lad os derfor kalde den Euwes grundstilling.
Trin 1 består helt enkelt i at indtage denne stilling. Intet andet.

– Og det er med sindsro jeg nu siger: ’Denne stilling opnår man let!’ I modsætning til de andre såkaldte ’grundstillinger’ er vi nemlig ligeglade med hvor fisken er! Stillingen har naturligvis 8 spejlinger som alt andet i denne artikel. Træn alle spejlinger
Hvis du er nybegynder kræver også dette skridt lidt øvelse. Øv dig nogle gange, så lærer du det hurtigt. Det er ikke ret svært..

Trin 2: Vælg et net og kast det ud.

Trin et er overstået og du står i Euwes grundstilling.

Herfra kan du hive nettet ind i højst 30 træk, hvis du bruger træskometoden uanset hvor fisken er! Det tager normalt under 10 træk og aldrig mere end 15 at indtage Euwes grundstilling selv fra den dårligst tænkelige startstilling. 15 plus 30 er 45, så i værste fald har du stadig 5 fjumretræk at løbe på før der er remis ved 50-træksreglen. Det går fint. Men det betyder at dette slutspil kræver koncentration. I det mindste til du har prøvet det nogle gange.

Lad os først kigge på et almindeligt forsvar. Lad os kalde det Centrumsforsvaret. Det går ud på at holde sig så tæt på centrum som muligt – det vil sige at fisken stiller sig på c4 eller c5, lige bag springeren.

Her kastes Delétangs net på følgende karakteristiske måde:

(Med kongen på c5) 1.Lc2,Kc4 2.Ke4,Kc5 3.Lb3,Kd6 (3…Kb5? 4.Kd6!,Ka5 5.Kc5,Ka6 6.La4 og vi har kastet Averbakhs net i stedet!) 4.Sf4,Ke7 (Fisken løber ned ad diagonalen a2-g8 for at finde et hul) 5.Ke5!,Kf8 6.Kf6!,Ke8 (Fiskeren holder nettet lukket) 7.Kg7,Ke7 8.Sd3 og fisken er i nettet. Det er ikke noget problem at det er ham i trækket. 8…Ke8 9.Lc4,Ke7 10.Lf7 og du er i gang med Delétangs klassiske trækfølge, anbefalet af Larsen.
Med kongen på c4 er det det samme, bare lettere.

Hvis sort ikke spiller centrumsforsvaret gælder det at fiskeren går til det af de to centralfelter som er nærmest fisken.

Det betyder at brættet kun har tre hjørner og tre sider. Springerhjørnet (a8 i dette eksempel), Kongehjørnet (h8) og Løberhjørnet (h1). Springersiden (8.række), Løbersiden (h-linien) og Bagsiden (1.række og a-linien). Står fisken i det bagerste hjørne, går fiskeren bare til det andet centrumsfelt og spejler stillingen, så det vender rigtigt.

Hvilket net skal jeg kaste?

Reglerne for, hvilket net du skal kaste er forholdsvis simple. De lyder måske umiddelbart lidt indviklede, men de er meget logiske og man lærer dem hurtigt.

  • 1. Hvis fisken gemmer sig i Springerhjørnet og hen af Springersiden er det let. Det er felterne a7,a8,b8 og c8. Lad os kalde det for sushiforsvaret. Hér fanger vi ham omgående og spiser ham råt! Vi kaster Averbakhs net og kan se frem til at hive det ind i få træk: 1.Ld3 og 2.Lb5. Læg mærke til at springeren allerede står som den skal.
  • 2. At gemme sig helt nede i Kongehjørnet, er det forsvar som min begynderbog forudsatte. Det er felterne g8 og h8. Lad os kalde det det venlige forsvar. Her spiller vi 1.Kf6 og 2.Lg6 og har ham allerede fanget i maskinrummet.
  • 3. At gemme sig i Kongehjørnet, lidt længere fremme er det sejeste forsvar. Det er felterne f7 og g7. Lad os kalde det for det seje forsvar. Med fisken på g7 spiller vi 1.Lf5,Kf7 2.Ld7,Kg6 3.Kf4,Kh5 4.Kg3,Kg5 og fisken er i nettet. Med fisken på f7 spiller vi 1.Lf5,Kg7 2.Ld7,Kg6 og det er det samme. Han kan dog hér forsøge 1…Ke8 hvorefter det simpleste er at være fleksibel og spille 2.Ke6. Svømmer han videre med 2…Kd8 skifter vi net og spiller 3.Lg6 og 4.Le8 med Averbakhs net. Svømmer han tilbage med 2…Kf8 kan vi med det samme spille træskotrækket 2.Lg6. Fortsættelsen kunne være 2…Kg7 3.Kf5,Kh6 4.Le8,Kg7 5.Kg5 og vi har kurs mod maskinrummet.
  • 4. Hvis han ikke spiller et af disse tre forsvar, så kaster vi Delétangs net i en passende spejling på samme måde som vi så det i centrumsforsvaret.
  • 4.a. At gemme sig i Springerhjørnet, op ad Bagsiden, er centrumsforsvaret eller kan behandles som om det var. Det er felterne b7,a6,c6,a5,b5,c5 og c4. Her kaster du Delétangs net som vist ovenfor. Løberen går til b3, springeren til d3 og fiskeren holder øje med f6 og g7. Pas på b4 når du trækker springeren.
  • 4.b. At gemme sig i Løberhjørnet, op ad løbersiden, kan vi kalde løberforsvaret. Det er felterne g1,h2,g3,h3,g4,h4,g5,h5 og h6. Her kaster vi Delétangs net med Se3-c4 og Lc2 – spejlvendt i forhold til centrumsforsvaret. Igen holder kongen øje med f6 og g7. Det betyder at hvis han står på h6, skal vi starte med 1.Kf6.
  • 4.c. At gemme sig i løberhjørnet op ad bagsiden, kan vi kalde bagforsvaret. Det er feltet f2. 1.Kd4,Kg3 nytter ingenting, han står stadig på bagsiden. Heldigvis er det let at delétang’e ham, ved at spille springeren til e6 og løberen til g6 mens fiskeren holder øje med c3 og b2.
  • 4.d. At gemme sig midt på Springersiden kan vi kalde springerforsvaret. Det er felterne d7 og d8. Vi spiller uden betænkning 1.Lg6 og 2.Lf7 og delétang’er ham med Se3-f5, igen nøjagtig som ved centrumsforsvaret, bare i endnu en spejlvending.
  • 5. Fisken har en sidste mulighed, som vi kan kalde det fleksible forsvar. Det er at gemme sig lige på grænsen mellem maskinmesterens net og Averbakhs – felterne e8 og f8. Når fisken er fleksibel, må vi også være det. Vi så teknikken under det seje forsvar. Med fisken på e8 spiller vi 1.Ke6! og fisken må vælge hvilket net den vil fanges i efter 2.Lg6 – d8 er Averbakhs, f8 er maskinmesterens. Med fisken på f8 er det enkleste at spille 1.Kf6,Ke8 2.Ke6 med samme stilling. Hvis han går til g8 i træk to spiller vi naturligvis 2.Lg6 og har ham allerede i maskinrummet.

Nu kan du faktisk det hele. Hvis du har glemt noget, så gå tilbage og læs det igen. Der står alt hvad du skal bruge. Hvis du aldrig har spillet dette slutspil før, skal du nok læse det nogle gange.

Lad os opsummere:

Fiskerkutteren sejler på denne måde:

  1. Sejl ud midt på havet – dvs. indtag Euwes grundstilling. Det er let, men øv det, hvis du har behov for det.
  2. Vælg et net og kast det ud – dvs. vælg Averbakhs, Delétangs eller maskinmesterens net, afhængig af hvor fisken er. Træn udkastningen nogle gange mod forskellige forsvar.
  3. Træk nettet sammen – dvs. træk det sammen til Averbakhs net. Husk at iføre dig Delétangs træsko, og brug maskinen hvis det er nødvendigt! Dette trin kræver lidt træning, men er ikke vanskeligt. Øv dig.
  4. Hiv nettet op – dvs. træk nettet sammen til matnettet og sæt mat. Det fanger du hurtigt.

Til sidst.

Til sorts bedste forsvar – det seje forsvar – vil jeg gerne vise en genvej man kan skyde, når man er blevet dygtigere. Med fisken på f7 kan du spille: 1.Sf4,Kg7 2.Ld5,Kh7 3.Kf6,Kh8 4.Sg6+,Kh7 5.Le6,Kh6 6.Lh7 og vi har maskinen. Med fisken på g7 kan du spille 1.Sf4,Kf7 2.Sg6,Kg7 3.Ke6,Kh6 4.Kf6,Kh7 5.Ld5,Kh6 6.Lh7 med samme resultat. Sort har ikke bedre træk end de viste. I begge tilfælde sparer du 5-6 træk. Til gengæld må du selv regne ud hvad du skal spille, hvis han afviger.
Jeg vil også gerne vise en anden sjov maskine. Hvis han spiller det fleksible forsvar med kongen på f8 kan du vælge at spille: 1.Kf6,Ke8 2.Lf5,Kf8 3.Le6,Ke8 4.Sf4 Hvis han herefter hele tiden løber mod det sikre hjørne får vi følgende sekvens: 4…Kf8 5.Sg6+,Ke8 6.Ke5,Kd8 7.Kd6,Ke8 8.Ld5,Kd8 9.Lc6,Kc8 10.Sf4,Kd8 11.Se6+,Kc8 12.Kc5,Kb8 13.Kb6,Kc8 14.Lb5,Kb8 15.La6,Ka8 16.Sd4,Kb8 17.Sc6+,Ka8 18.Lb7#
En utrolig dans, ikke sandt?
Og så skal vi naturligvis slutte af med en opgave.

Begynderne bedes besvare følgende spørgsmål:
Træskometoden i nedenstående diagram er at kaste Averbakhs net. Hvordan gør vi det?
Mestrene bedes besvare følgende (svære) spørgsmål:
Træskometoden sætter mat i 13. Der findes en rigtig pæn, nonstandard matsætning hér som kun tager 8 træk. Kan du finde den?

picture-53

Træneren

PS. Når dette slutspil ikke længere volder problemer, så luk øjnene og spil det blindt! Det er en sjov udfordring, og fremragende træning for din visualiseringsevne.
Som kuriosum kan jeg nævne at Judit Polgar engang fik det i et af blindpartierne i Amber-turneringen. Hun trak naturligvis à tempo hele vejen, og publikum var ellevilde.
Det ser helt vildt blæret ud, når man kan!