Holdskak

Efteråret er skudt i gang med aktivitet i både divisions- og holdturnering. Både Øbro 2 og Øbro 3 rykkede op sidste år – Øbro 2 for andet år i træk, mens Øbro 1 blev nummer tre og juniorerne vandt deres række. En flot sæson.

I år har Øbro 1 lagt lidt sløjt ud i 2. division gruppe 1 med en ordentlig sæk (1,5-6,5) mod Odysseus 1 og et rimeligt resultat (5-3) mod et reservespækket LVS 1. Vi skal lige op i omdrejninger, hvilket gerne må ske mod Bornholm 1 i tredje runde! Søren Bech, vor nye mand Jesper Vej og nye holdleder Carsten Rønnow har alle 1,5/2 – så skal vi bare have hanket op i resten.

Øbro 2, der i år spiller i Mesterrækken, består igen i år af en god kombination af rutinerede kræfter og talentfuld ungdom. Det blev da også til 4-4 mod BMS 2 – et udmærket resultat. I anden runde venter endnu en stærk modstander; Odysseus 2. Der spilles på udebane i morgen aften, torsdag.

Øbro 3 har det lidt svært i 1. række gruppe 2, hvor de er løbet ind i to smalle nederlag på 3,5-4,5 til henholdvis Perlen 1 og Frederiksberg 2 – to af de stærkeste modstandere. Men indtil nu er det langt over forventning – på papiret…Førstebræt Schweinberger har lagt stærkt ud med 1,5/2 mod et snit på 1965. Claus Mikkelsen er ligeledes i storform med 1,5/2 mod et snit på 1742.

Øbro 4 og 5 (junior) har fået en hård begyndelse, men skal nok komme efter det. Det er godt at se to Øbro-juniorhold i turneringen i år – bare spil til drenge!

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.