Juniorskakken starter op igen!

Fra mandag d. 26. april er det igen muligt at lave juniortræning fysisk, for indendørs fritidsaktiviteter er gjort mulige, dog med en maks deltagerantal på 25 inkl. trænere. Vi er derfor meget kede af, hvis vi bliver nødt til at afvise folk i døren hvis vi bliver for mange, men vi bliver nødt til at overholde lovgivningen. Derfor må vi også desværre sige til forældre, at I ikke må opholde jer i klubben, mens der er skak. I er selvfølgelig velkomne til at komme indenfor for at aflevere og hente.

Det er vi meget glade for, men det er stadig vigtigt at respektere forholdsreglerne. Hvis man er syg eller har symptomer bedes man selvfølgelig blive hjemme, og det er forventet at man spritter af når man kommer. Coronapas er ikke nødvendigt.

Voksentræning med Christian kl. 18-19 fortsætter stadig online, linket kan man finde i kalenderen, hvor der også er et link til den onlineturnering, som bliver spillet hver mandag kl. 19:15.

Med venlig hilsen

Martin Reib og Viktor

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.