Ketsjup effekten

Af Holger Lodahl

Undertegnede har lige deltaget i Gladsaxe Skakforenings 75 års jubilæums turnering. Fuld af optimisme og selvtillid fra holdturneringen troede jeg, at jeg kunne deltage i præmiekampen. Så i 1. runde forsøgte jeg at få initiativ og lægge pres på min modstander. Men her kvajede jeg mig og tabte. Så måtte det da lykkedes i 2. runde, men nej. Og heller ikke i 3 runde. I 4. runde var selvtilliden helt væk, og jeg tabte endnu et parti. 0-4. I 5. runde og med de sorte brikker blev jeg udsat for hvids angreb i en Morra gambit. Nu var jeg ligesom den der blot skulle slås, så åbningsvalget måtte være korrekt fra hvids side. Og hurtigt kom jeg til at stå krampagtigt. Men efter mange træk fik jeg befriet min stilling, og i tidnøden fik jeg omsidder ét point. Og nu kommer forklaringen på overskriften, for nu kom der endelig ketsjup ud af flasken. I de to sidste partier fik jeg to point og kunne rejse hjem med et begrænset rating tab. I sidste runde fik jeg foræret pointet (jeg spiller hvid):

1.d2-d4 e7-e5 2.d4xe5 Sb8-c6 3.Sg1–f3 Lf8-c5 4.e2-e3 Ld8-e7 5.Lf1–e2 Sc6xe5= 6.0–0 d7-d6 7.Sb1–c3 Sg8-f6 8.b2-b3 Lc8-d7 9.Lc1–b2 Se5-g4 10.e3-e4 Sg4xf2= 11.f1xf2 Sf6-g4 12.Sf3-d4 De7-f6?? 13.Tf2xf6+-, og sort opgav.  

GSFs jubilæums turnering havde fin deltagelse med 34 spillere, fordelt i to mestergrupper og i to basis grupper. Lokale- og spilleforhold var helt i orden og kun få minutter fra S-tog. Turneringen blev afviklet i en god atmosfære! I 2. runde satte Martin Haubro (14 år) sin modstander mat i træk 18, hvilket udløste spontan applaus fra de øvrige deltagere. Der var god kamp, men også plads til at vise anerkendelse!