Lynturnering mandag d. 8. april – junior- og seniortræning aflyst!

Skakforeningen ØBRO indbyder til hyggelig lynturnering. Turneringen afvikles over 7 runder mandag den 8. april 2013 i klubbens egne lokaler, Rosenvængets Allé 31, kld., 2100 Kbh. Ø.

Første runde starter kl. 20.00.

Betænkningstid: 5 min. pr. spiller pr. parti.

Turneringsform: Én stor monrad-gruppe (7 runder).

Indskud: 30 kr.

Præmier: Hele indskuddet går til præmier.

Tilmelding: Ved fremmøde i klubben senest kl. 19.45 på spilleaftenen.

BEMÆRK: Der afvikles DM for seniorer i ØBRO’s lokaler med start selvsamme mandag kl. 14.00. Afviklingen af lynturneringen sker i respekt for dette – og i fald DM-partierne ikke er afsluttet kl. 20 kan lynturneringens starttidspunkt blive rykket. Derfor er der heller ikke junior- og seniortræning denne dag!