Af Søren Møller Hansen
Spændingen er stadig intakt i Mesterrækken efter 5. runde, som blev spillet i sidste uge. ØBRO’s 2. hold var på besøg hos Odysseus i Søborg – og vandt 5½-2½… Resultatmæssigt en flot sejr, men det kunstnerisk indtryk var knapt så prangende – her følger en beretning:
På 2. bræt spillede Max sort mod Bo Søndergaard Kristensen – det blev en meget kort affære, da Max gik helt galt byen meget hurtigt… Efter blot 18 træk mistede han et tårn og måtte give op. En grufuld start. 0-1
Meget bedre gik det desværre ikke for Sebastian på 7. bræt mod Michael Marshall. Sebastian ofrede en bonde i åbningen således, at hans modstander ikke fik lejlighed til at rokere. Sebastian plejer at være hårdtslående i den slags opgør – men angrebet fik slet ikke fat og Michael kunne langsomt men sikkert bygge sit angreb op trods den udsatte kongestilling. Herefter slog Sebastians forsvar for alvor revner – og han måtte give fortabt. Det begyndte at ligne en katastrofe… 0-2
På 4. bræt spillede solide Nils P. mod Brian Nielsen. Det lignede, at Nils havde en særdeles fornuftig stilling – og ved overgang til slutspil (Nils’ løber mod Brians springer plus et større antal bønder) syntes jeg at fornemme en fordel. Men springeren blev placeret på et gyldent felt, således at hverken Nils’ konge eller løber fik tilstrækkeligt med plads. Det endte remis. ½-2½.
Ole Bo på 1. bræt mod Jan Brønnum fik godt fat i åbningen – og den type stilling som fremkom, var rent guf for Ole, som ikke så sig tilbage… En dejlig sejr – og første lyspunkt i matchen. 1½-2½.
På 8. bræt baksede jeg voldsomt for en sejr mod Henrik Ørnebjerg. Efter vi var kommet bagud skulle jeg helst hive et helt point i land – men det blev langtfra let. Jeg fornemmede en stor del af partiet at have en lille fordel – bl.a. var min modstanders bondestilling mere sprød end min og med mit løberpar intakt, så var jeg på sin vis optimist. Men stillingen var ikke så let at gennemskue som først antaget – og jeg brugte meget tid på at finde en afvikling, som kunne give gevinsten. Det lykkedes heldigvis efter stort besvær – jeg fik lidt ekstra hjælp til allersidst, da han bukkede en officer, men slaget var givetvis afgjort alligevel. Pyha… 2½-2½.
Tilbage sad Niels K., Martin Reib og Claus.
Niels K. spillede på 3. bræt mod Jesper Bruun. Der blev spillet modeåbningen Grünfeldindisk – og det så kompliceret ud, da Niels ofrede en bonde for at få initiativet. Jeg var lidt bekymret undervejs – men til sidst brød Niels igennem og vandt! 3½-2½.
For Martin Reib på 6. bræt så det hele endnu mere tvivlsomt ud mod Peter Koefod. Det lignede faktisk en regulær udspilning af Martin langt henne i partiet – og forventede desværre, at han ville bukke under for presset. Martin gik dog ikke i panik – og da hans modstander lavede et fælt tårntræk, som tillod Martin at invadere bagerste række, så var der ingen nåde. Det kostede modstanderen en vigtig løber – og fik angrebet til at smuldre… Sejr til Martin – fortjent…? Nah – men et point er point! 4½-2½.
Claus på 5. bræt var sidste mand i aktion – mod Bent Bolvinkel Fischer. Jeg fik først og fremmest set sidste fase af partiet, hvor Claus i et tårnslutspil havde fået en klar gevinststilling. Selvom tidnøden var begyndt at indfinde sig hos begge spillere, så bevarede Claus fatningen og kørte sejren flot i hus… En fin afslutning! 5½-2½.
Efter den rædselsfulde start var det herligt at kunne vende næsen hjemad med en 5½-2½-sejr. En nødvendig sejr for at kunne holde trit med Damhus på 1. pladsen. De vandt nemlig igen – denne gang dog kun 4½-3½ over Lyngby-Virum. Vi er således 2½ point efter dem i den samlede stilling – men vi forfølges selv også tæt af BMS (1 point efter os), som vandt 5½-2½ over Vestegnen.
Det bliver en spændende afslutning!