ØBRO-Mesterskabet i Baby-skak 2015

Baby skakTidspunkt: Mandag 9. februar, 2015, kl. 20.00, i ØBROs lokaler

Indskud: 40 kr. pr. hold.

Tilmelding: Ved fremmøde i klubben senest 19.30.

Regler:

Ved holdtilmelding skal oplyses hvem der er 1. og 2. bræt.

Hver spiller har 5 minutter til hele partiet. Der spilles 7 runder.

Der spilles hverken med rørt eller sluppet brik, kun tryk på uret tæller.

Urene SKAL stå så alle fire spillere kan se begge ure.

Kongen må GERNE slås.

Man må GERNE sætte en brik ind i skak, men IKKE i mat. Sættes f.eks. en hvid brik ind i mat, går denne automatisk ud, uden at sort skal bruge sit træk på det, og brikken gives til sorts holdkammerat. (NB – en brik er IKKE sat ind i mat, hvis det er muligt at afværge matten ved at sætte en brik ind imellem brikken der giver skak (mat) og kongen. Uanset om den pågældende spiller på det tidspunkt har en brik til rådighed at sætte ind eller ej.)

Modstanderen SKAL kunne se hvilke brikker man har at sætte ind.

Man må IKKE hjælpe sin holdkammerat med direkte trækforslag.

Man må GERNE meddele hvilke brikker man har brug for, at holdkammeraten kan lade sin tid gå, osv.

Hvis f.eks. en hvid bonde når bagerste række, går denne automatisk ud, uden at sort skal bruge sit træk på det. Bonden gives til sorts holdkammerat.

Bønder må ikke sættes ind på 1. eller 8. række.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.