Skaklørdag den 2. april

Skakforeningen ØBRO inviterer til første skaklørdag den 2. april 2011 i vores “friske” lokaler efter arbejdsweekenden!


Til skaklørdage ønsker vi at skabe en hyggelig stemning og give skakspillere muligheden for spille noget lyn på en weekenddag, men også muligheden for at mødes i et skakligt forum.

Vi åbner Skakforeningen ØBROs lokaler kl. 12.30 og der er fast start for en 7 runders lynturnering kl. 13.00, 15.00, 17.00, 19.00 og 21.00 (tilmelding 5 min. før hver turnering). Indskud 30 kr. pr. turnering. Præmierne vil være en del af indskuddet samt øl, vand og hvad vi ellers kan finde på!

Det vil samtidig være muligt at anskaffe sig nogle lyntitler i ØBRO og derved rangere sig selv højere oppe på listen, som opdateres på vores hjemmeside. Titlerne i ØBROs ratingssytem kan ses nedenunder.

Skakforeningen ØBROs lokaler
Skakforeningen ØBROs lokaler

GM = Stormester
IM = International Mester
FM = FIDE Mester
ØM = ØBRO Mester
EM = Expertmester
LM = Lynmester
DM = Discountmester
BM = Basismester
TM = Træflyttermester
JM = Juniormester
NM = Nybegyndermester


Mellem hver af de faste lynturneringer kan der spilles babyskak, blindskak, hjerne/håndskak, matcher, holmgang og kort sagt: ALT! Kun fantasien sætter grænser!. Efter sidste lynturnering er der ikke en bestemt lukketid og derfor er der åben, så længe der er skak og hygge!

Vel mødt til en fed skaklørdag i ØBRO!

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.