Horsens Lang Weekend 2009 er færdigspillet og efter 7. rundes topopgør imellem Lars August Meyer og Poul Rewitz, som endte remis efter 6 træk, blev Lars August Meyer vinder af turneringen på bedre korrektion.
1. FM Lars August Meyer, 6 point
2. Poul Rewitz, 6 point
3. IM Karsten Rasmussen, 5,5 point
4. IM Nicolai Vesterbæk Pedersen, 5 point
5. IM Klaus Berg, 5 point
Resten af placeringerne kan ses her.
Resultat for ØBRO´s spillere
De 3 spillere fra Skakforeningen ØBRO havde været i kamp i weekendens turnering og den spillere, som havde det bedste resultat var Mathias F. Torp-Hansen med en tilvækst på 99 rating point.
16-17 Sixten Maximillian Thestrup, 4 point
27 Mathias F. Torp-Hansen, 3,5 point
29 Martin Reib Petersen, 3 point
Sixten Maxmillian Thestrup kommenterer.
Jeg kom ud i et meget interessant parti mod Ole Bønnelykke (2062) i 3. runde. Jeg fik sneget en smart kombination ind, men fandt desværre ikke den rigtige fortsættelse.
Jeg spillede her: 24. Lxa2?!, Dxa2 25. Df2? (25. Dg2! havde i stedet været bedre for at tage diagonalen fra sort) 25…Lc6! og partiet ebbede ud i remis, efter afvikling til slutspil med tårn mod bonde+løber.
Hvad der i stedet havde vundet: 24. Te7!!, Txb2 (Lxe7 taber selvfølgelig på stedet til dxe7) 25. Tf7! Db8 (forceret – der truer mat på f8) 26. Txf6, Tb1 (ellers er der mat eller dronninggevinst. Tårnet på f6 kan ikke slås pga. Dxf6#) 27. Dxb1, gxf6 28. dxc5, b5 29. Da1!, Kg7 30. De1! og sort kan give op med det samme.
Ærgerligt ikke at se den variant, den er ellers sød !
Der kan ses billeder fra turneringen her.