Tredje runde af Sommerfornemmelserne gik således:
Gruppe 1:
Niels stod presset sammen som en fjeder mod Finn men sprængte stillingen i luften med officersoffer og der så ud til at være nogenlunde kompens i form af aktivitet, merbonde og tre kvarter mere på klokken, men kort efter træk 40 røg der pludselig et tårn. Niels er uheldig med de tunge for tiden. 1-0. Reib spillede gris i åbningen mod Nils og tabte den ene bonde efter den anden – og med fire bønder færre i et slutspil med to lette hver, gav han omsider op. Ikke Reibos turnering. Nils er dog i storform. Vils stod til gevinst mod Henrik pga. to garderede fribønder på dronningefløjen, men Henriks dronning slap ind i Vils’ kongestilling og i stedet for at jage den ud med sin egen dame forsøgte Vils’ konge at løbe fra regningen, men gik mat. Ups. Surt show for Vildmanden. Finn og Nils topper gruppen med flotte 2,5/3.
Gruppe 2:
Claus og Søren gik til den i en meget kompliceret stilling i Pirc, hvor Søren dog i den gensidige tidnød op mod træk 40 gik galt og tillod en fribonde. Søren fik desværre igen for lidt ud af en udmærket stilling. 1-0. I Esben-Dick rokerede Dick pludselig langt med en åben dronningefløj og lige ind i et angreb. 1-0. Ebbe fik hurtigt en pæn og urokkelig fordel mod Henning, der med en række upræcise træk kom under stort pres, tabte en bonde og bagefter en til, så han gav op efter 34 træk. Fårene er blevet skilt fra bukkene – Ebbe, Claus og Esben fører med 2,5/3, mens de sidste tre har et halvt point hver. Fjerde runde byder på topopgør mellem Ebbe og Claus, mens Esben skal forsøge tæmme en sulten Formand.
Gruppe 3:
Henri-Lars blev Steinitz-forsvaret i Spansk; remis. Jan fik igen gang i løjerne mod modstanderens konge – denne gang mod Jørgen; 1-0. Bremer-Anton var spændende, hvor der blev givet to hvide tårne for den sorte dame – det endte dog remis. Ted-Ole er udsat.