VM/EM-arrangement med GM Peter Heine Nielsen

Anand mod Carlsen
Vishy Anand mod Magnus Carlsen VM i skak 2013

KSU og ØBRO inviterer til eksklusivt kombineret VM/EM-arrangement med GM Peter Heine Nielsen.

På lørdag den 9. november starter VM-matchen mellem Vishy Anand og Magnus Carlsen med det første matchparti kl. 10:30. I ØBRO’s hyggelige lokaler viser vi partiet på storskærm, og vi har inviteret Peter Heine Nielsen til at kommentere det undervejs.

Udover at være Danmarks stærkeste skakspiller, er Peter også den person i verden, som har det største kombinerede kendskab til spillerne. Han har sekunderet Anand gennem 4 VM-matcher, har kendt Carlsen gennem hele dennes karriere og har netop indledt et flerårigt samarbejde som sekundant for Magnus.

Heldigvis for os med den klausul, at Peter forholder sig neutral i netop denne match og derfor i stedet kan deltage her og give et indblik i spillernes forberedelser, taktiske overvejelser osv.

Peter Heine Nielsen
Peter Heine Nielsen
Samme dag kl. 15 spilles 2. runde af EM for hold. Vi fortsætter live-sendingen herfra, når VM-partiet er slut, og Peter fortsætter som kommentator under denne del også.

Alle er velkomne, og deltagelse er gratis. Tilmelding er nødvendig – online her. Der er mulighed for køb af mad og drikke hele dagen.

PROGRAM:

10:00 ØBRO åbner

10:30 Anand-Carlsen starter inkl. kommentering ved Peter Heine Nielsen

15:00 EM for hold starter inkl. kommentering ved Peter Heine Nielsen

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.