Af Søren Bech Hansen
Den gang, jeg var junior, og endnu ikke på nogen måde var turneringsrejsevant, skulle en turnering jo være den første. Der kom så i Skakbladet indbydelse til Junior-DM 1982 i Sorø. Vi snakkede om den i ØBRO, og to juniorer – Carsten John Andersen og jeg – meldte os til.
ØBROs kasserer den gang hed Leif Henning Lerholt, og ham havde vi nede i ØBRO i god tid før tilmeldingsfristen givet pengene dækkende indskud, ophold (og som jeg husker det) faktisk også forplejning. I størrelsesordenen 500 kroner per person. Han lovede at melde os til og sørge for alt det praktiske.
Det var de glade dage, hvor Junior-DM var stort, og man sendte turneringsprogrammet ud til deltagerne en lille uge før turneringen startede. Carsten John Andersen og jeg fik ikke noget program tilsendt.
Aftenen før turneringen skulle starte, ringede jeg så til arrangørerne og fik oplyst, at de to spillere fra ØBRO ikke var tilmeldt. Det blev jeg unægteligt noget ulykkelig over, for jeg havde med stor drengeglæde set frem til turneringen.
Tingene blev løst.
Fordi vi var to personer (et lige antal) kom vi med i turneringen alligevel, og man “maltrakterede” så det fortrykte program ved at lade os indgå i to forskellige grupper, så alle deltagerne måtte lave rettelser i deres eget dokument.
Hans Jørgen Lassen fra bestyrelsen sagde meget klart, at det her skal ØBRO selvfølgelig dække, så vi (Carsten John og jeg) kom ikke til at betale to gange.
ØBRO sendte Ludvig Doucha, dobbelt mester i tjekkisk fribrydning, ud til kassererens bopæl for at spørge om, hvorfor han ikke havde orden i sagerne. Han fandt ham mig bekendt ikke.
ØBRO endte med at slæbe Leif Henning Lerholt, der gik under jorden, i byretten, hvor han blev dømt til at betale et antal rater af 2.000 kroner for at dække hullet i klubkassen, som han havde drukket op. Klubben modtog første rate og aldrig mere end dette.
Jesper Nørgaard fra Taastrup vandt overlegent DM-Klassen med 8,5 af 9. Jeg fik 4,5 af 7 i Basis 1, uden tab. Jeg mindes ikke umiddelbart, hvad Carsten John Andersen fik af points, men sikkert en god del.
Natten inden sidste runde brød to kendte spillere ind i DM-Klassens turneringslokale og bortførte alle 48 konger, hvilket jo gav turneringsledelsen en udfordring den følgende dag. Alle konger dukkede op inden rundestart og var efter sigende glade for udflugten.
Carsten John Andersen og jeg spillede flere turneringer sammen, fx Junior-DM i Holstebro 1983, hvor en særdeles kendt skakspiller i øvrigt spillede fodbold klokken 4 om natten på sovesalen – sådan mellem soveposerne.
Det var alt sammen den gang.