ØBROs åbne klubmesterskab afsluttet efter 6 runder uden en vinder.

På grund af Corona-krisen har bestyrelsen i ØBRO besluttet, at ØBROs åbne klubmesterskab hermed er afsluttet og resultatet efter 6. runde bestemmer præmierne. Da der ikke er udsigt til en snarlig oplukning af Danmark, anser vi det for umuligt at kunne genoptage turneringen.

Det betyder også, at der vil komme en omkamp mellem Søren Bech Hansen og Janus Christensen om den ærefulde titel som Klubmester 2020. Denne omkamp kommer som udgangspunkt til at foregå på den første dag/aften, vi igen holder åbent i ØBROs lokaler. Omkampen afvikles som hurtigskak.

Præmietagerne bliver derfor:

Øverste præmiegruppe: 1-2. Søren Bech Hansen og Janus Christensen, 5½/6

2. præmiegruppe: 1. Svend Kjems Hove, 5/6, 2-3. Lars Pedersen og Søren Møller Hansen, 4/6

3. præmiegruppe: 1-2. Gudmundur Kristin Lee og Jakob Kjær, 4½/6

4. præmiegruppe: 1-4. Peter Koefoed, Lars Bronee, Jacob Krog og Holger Rønnow Lodahl, 3½/6

5. præmiegruppe: 1. Daniel Peulicke Hansen, 3/6, 2-5. Henrik Schoubye, Lars Poulsen, Kristian Coff og Mathias Bogø 2½/6

6. præmiegruppe: 1. Jakob Lunøe, 3/6, Jens Emborg, Jens Gade og Jakob Kjær-Andersen, 2/6

Se slutresultatet på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26202

Tidligere informationer:
Så er klubmesterskabet startet. Vi er 48 deltagere og turneringen strækker sig over 11 uger, så afbud er uundgåelige. Husk altid at melde afbud på skak@cxu.dk eller skakforeningen.oebro@gmail.com, så snart du ved, at der en runde, du ikke kan spille. Hvis du kender din modstander, skal du også skrive eller ringe til vedkommende for at undgå unødigt fremmøde. Følg i øvrigt med i turneringen på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26202

Når du har meldt afbud til en runde, så kontakt din modstander hurtigt muligt for at få aftalt et nyt tidspunkt at spille partiet på, helst inden den næste runde begynder. Partiet kan I spille privat, i en anden klub eller på et tidspunkt, hvor der er åbent i ØBRO, dog ikke, når der spilles en runde i turneringen. Mulige spilledatoer i ØBRO er indtil videre:
– onsdag den 4. marts kl. 19.00-24.00
– lørdag den 7. marts kl. 14.00-19.00
– torsdag den 12. marts kl. 19.00-24.00
– tirsdag den 17. marts kl. 19.00-24.00
Hvis partiet ikke kan nå at blive spillet inden næste runde, så lægges næste runde som om I har spillet remis. Hvis du ikke kan blive enig med din modstander om et andet spilletidspunkt, så taber du partiet, men det rates ikke. Husk altid at informere om aftalt spilletidspunkt og resultat af parti til en af ovenstående mail-adresser.

Kontantinformation til samtlige deltagere finder du i den mail, der blev sendt til dig fra DSUs turneringssystem onsdag den 22. februar kl. 21. (ca).

Der bliver en præmiegruppe for hver 8. deltager. Deltager nr. 1-8 er 1. præmiegruppe, 9-16 2. præmiegruppe og så fremdeles. 1. præmien i hver gruppe er 600kr. og 2. præmien er 350kr. Præmier deles ved ligestilling.

Turneringskomiteen består af:
– Søren Bech Hansen
– Søren Møller Hansen
– Holger Lodahl

Øvrig Turneringsinfo
ØBROs Åbne Klubmesterskab 2019-20
Skakforeningen ØBRO har fornøjelsen at indbyde til vores åbne 9-runders klubmesterskab i klubbens lokaler, Rosenvængets Allé 31, kld. på Østerbro.
Spilledage: Ni mandage – 20/1, 27/1, 10/2, 17/2, 2/3, 9/3, 16/3, 23/3 og den 30/3 2020.
Spilletid: Rundestart kl. 19.00 – betænkningstiden er 90 min. til 40 træk plus 15 minutter til resten med 30 sekunders tillægstid pr. træk hele partiet igennem. Noteringspligt hele partiet igennem. Fremmøde senest kl. 19.30 ved hver runde.
Turneringsform: 9 runder schweitzer i én stor gruppe. Turneringen ELO-rates.
Indskud: 150 kr. for alle. Foruden hovedpræmierne vil der være ratingpræmier. Præmier deles ved ligestilling.
Samlet præmiesum: Indskud (minus EMT-afgift).
ØBRO Klubmester 2019-20: Bedst placerede ØBRO’er.
Ved ligestilling afgøres titlen ved omkamp. Evt. omkamp afvikles som hurtigskak mandag 6. april.
Periode 2020-01-20 .. 2020-03-30
Dansk ratet Ja
Elo ratet Ja
Kørestols adgang Der er ikke kørestols adgang
Turnerings komite
Hoveddommer Martin Reib Petersen
Øvrige dommere Claus E. Mikkelsen

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.