Kvalifikation til Pokalturnering 2014

imagesDansk Skak Unions Pokalturnering 2014 – Kvalifikation i 1. og 8. Hovedkreds.

1. + 8. Hovedkreds og Skakforeningen ØBRO har fornøjelsen af at indbyde alle klubber i 1. og 8. hovedkreds til dette års pokalturnering. Turneringen gælder som kvalifikation til DSU’s pokalstævne pinsedag, søndag den 8/6. Se www.dsu.dk for nærmere information.

Kvalifikationsstævnet afvikles søndag d. 27. april kl. 10.30 – ca. 17.30 i ØBROs lokaler, Rosenvængets Alle 31 2100 København Ø.

Indskud pr. hold er 300 kroner som betales ved turneringens start. Det forventes at al indskuddet går til præmier.

Holdene kan tilmelde sig henholdsvis Elite- og Bredderækken. I Elite- og Bredderækken kvalificerer de 2 bedst placerede 1. og 8. hovedkredshold sig til pokalfinalen.

Bemærk at Junior- og Seniorhold kan tilmelde sig frit til pokalfinalen, dvs. at holdene ikke skal gennem et kvalifikationsstævne for at kvalificere sig til pokalfinalen. I Seniorrækken er der en speciel regel der gør at man godt må lave hold på tværs af klubber. Der spilles efter DSU’s regler for pokalturneringen, som kan findes på DSU’s hjemmeside: www.skak.dk

Hvert hold består af 4 personer plus evt. en reserve. Hver klub kan stille med lige så mange hold de har lyst til så længe, at de overholder DSU’s reglement for pokalturneringen. Bemærk at et hold tilmeldt bredderækken højst må have et dansk ratinggennemsnit for de fire højst-ratede spillere på 1800, udregnet efter årets første offentliggjorte ratingliste fra DSU – den særlige Pokalskakrating-liste.

Turneringsform: Afvikles i grupper inddelt efter række med 6 runder – evt. samles begge rækker i en stor (monrad)-gruppe. Der holdes en lidt større pause mellem 2. og 3. runde. Ellers kun korte pauser mellem runderne.

Betænkningstid: Hver spiller har 20 minutter til hele partiet + 5 sek. pr. træk fra træk 1.
Tilmelding med klub, navne, opstilling, ratingtal, fødselsdatoer og kontaktinformation (telefonnummer eller e-mailadresse) senest tirsdag den 22. april til Formanden for ØBRO, Søren Møller Hansen på mailadressen: formand@oebroskak.dk eller tlf. 77554685.

NB: ØBRO har naturligvis ikke ubegrænset plads, så hvis der bliver tilmeldt flere end 16 hold, kan vi desværre blive nødt til at afvise de sidst tilmeldte.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.