ØBRO 2: Ned på jorden igen

ØBRO 2 har haft endnu en forrygende sæson, men i går blev det til et nederlag på 5,5-2,5 ude mod Herlev 1 – et topopgør. Dette er Mesterrækken og der skal måske lidt mere erfaring på dette niveau til, førend det kan blive til divisionsskak for ØBRO 2. Nogle skal have børstet rusten af (de kan f.eks. komme til klubaften og få smæk i lyn af de unge løver) og andre skal have lidt mere erfaring mod mesterspillere og 18-hundrede-folk.  ØBRO 2 kan dog nok regne med endnu en sæson i Mesterrækken og så skal modstanderne eftertrykkeligt over knæet.

ØBRO 2 ligger pænt i midten af tabellen og i toppen ser det efter gårsdagens resultat, Vestegnen 1 – Amager 1: 5-3, ud som om, at Vestegnen 1 og Herlev 1 er de bedste bud på en oprykker. BMS 2 og Amager 1 kan dog ikke helt afskrives endnu og ØBRO 2 kan faktisk med store sejre i de sidste to runder over hhv. Amager 1 og bundholdet Vanløse 1 levere sensationen. Der skal nok ca. 33 point til en førsteplads og ØBRO 2 har 19,5 pt.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.