Så nærmer årets største begivenhed sig, nemlig klubturneringen og dermed kampen om titlen som ØBRO klubmester 2019.
Sidste år vandt Thomas Tange Jepsen overraskende titlen, men den gamle formand, Søren Bech Hansen går benhårdt efter “the triple”. Meld dig til nu og vær med til at forhindre Søren i at tage alle tre klubmestertitler (lyn, hurtig og rigtig).
Tilmelding på DSUs hjemmeside allersenest fredag den 18. januar.
Spilledage: Ni mandage – 21/1, 28/1, 11/2, 18/2, 4/3, 11/3, 18/3, 25/3 og den 1/4 2018.
Spilletid: Rundestart kl. 19.00 – betænkningstiden er 90 min. til 40 træk plus 15 minutter til resten med 30 sekunders tillægstid pr. træk hele partiet igennem. Fremmøde senest kl. 19.30 ved hver runde.
Turneringsform: 9 runder schweitzer i én stor gruppe. Turneringen elo-rates.
Indskud: 150 kr. for alle.
|